Vælg en side

Bankskifte sikrede Dansk Outlet bedre kreditramme

Med hjælp fra Sindico Finance & Business blev bankaftalen forbedret

Kæden Dansk Outlet er formentlig blandt danmarks dygtigste købmænd. I et yderst konkurrencepræget marked er det lykkedes at vækste flot de seneste 5 år, men på bundlinje og bankforretningen var der plads til forbedring. Derfor indgik vi et parløb om at forbedre vilkårene i banken.

Dansk Outlet har altid haft styr på både soliditetsgrad, finansiering, lejekontrakter mv. Faktisk så godt styr på den finansielle del indenfor den bankramme, de havde i forvejen, at man havde overset muligheden og den store gevinst, der kan være ved at skifte bank.

I den forbindelse foreslog Sindico Finance & Business at indhente tilbud fra konkurrerende banker for at optimere vilkår og likviditet for Dansk Outlet kæden

Resten er historie, og Dansk Outlet er nu i samarbejde med en anden bank end den, der var, da samarbejdet med Sindico Finance & Business blev indledt.

At skifte bank som mellemstor koncern er ikke noget, man bare lige gør. Helt konkret skulle vi tilsikre, at bankskiftet skabte værdi både på kort, mellemlang og lang sigt, samt sikre at processen forløb planmæssigt, således Dansk Outlet ikke skulle bekymre sig om vigtige finansielle forhold. Med mere end 30 aktive virksomheder skulle puslespillet gå op og skabe gevinst for alle herunder ejere, franchisetagere og økonomiafdelingen.

Konkrete forbedringer

  • Øget kreditramme på 36% uden yderligere forpligtelser
  • Effektiv besparelse på bankforretningen på 245.000 kr. om året
  • Mere fleksibilitet på indberetninger